Den Digitale Nomade

Den Digitale Nomade


Simone Moelle: Deltids digital nomade

July 01, 2019

Mød deltids digital nomade: instagrammer og indehaver af honeystudio.dk Simone Moelle.
Jeg stødte på Simones fantastiske rejse og livsstils insta profil, for over et år siden, og jeg måtte straks have fingrene i hende. Meget tid er gået siden, jeg første gang talte med hende, men nu er det lykkedes at få hende med i den digitale nomade.

Glæd dig til at høre hendes historie, og hvordan det har været at gå fra at være meget rejsende, til at starte sit eget firma og nu faktisk slet ikke har den samme tid til at rejse som før.

Simone er æstetiker, og hudløs ærlig og det er også derfor jeg er så vild med hendes historie - for hun kan om nogen virkelig inspirerer både med billeder men også med at alting ikke ser ud som det er på instagram. Vi ved det godt allesammen, men også fedt at høre fra en der har 29.000 følgere. Hendes profil findes her @simonemoelle
Sådan kommer du gennem sommeren med din familie
Om nogen har både jeg og Simone været meget sammen med vores kærester og for mit vedkommende børn, og det er jo ikke altid nemt, når man skal være sammen 24/7 som mange jo skal lige om lidt, fordi det er ferie. I starten af podcasten deler jeg et par tricks til at få det der parforhold og familie til at gå op i en højere enhed, når man er på farten.

 

God sommer og god lytning.

Kærligst Mille

Som altid - fik du noget ud af at lytte, så del den og smid en 10 krone i kassen lige her.